Copperfield solgt til tysk Grandprix Rytter.

Posted on Posted in Nyheder

Farvel, for nu, aller kæreste Copsen..

Copperfield er flyttet til Hamborg hvor han skal fortsætte sin karriere hos en dejlig empatisk tysk dressurrytter. Beslutningen har smertet mig enormt og jeg kommer til at savne mine daglige timer sammen med min trofaste partner igennem 10 lange og lærerige år.

Ikke alene har vi sammen lært dressurens sværeste kunst, han har også givet mig mit livs mest realiserende periode til dato, og ikke mindst har han lært mig at heste lærer mennesket præcis lige så meget som det er omvendt – hvis man forstår at lytte.

Forever in my heart and mind <3

TAK.

Artiklen fra Magasinet Ridehesten.

Moeslund har solgt sin Grand Prix-hest

21-06-2016 07:19, af Tonya Bille Nielsen

“Den 14 årige vallak, Mellemhaves Copperfield, er solgt til Tyskland og skal fremover konkurrere under en tysk Grand Prix-rytter

Michelle Moeslund med Mellemhaves Copperfield ved DM på Broholm sidste år

Den danske dressurrytter Michelle Moeslund der har konkurreret de senere år både herhjemme såvel som i udlandet, har solgt sin Grand Prix-hest til en ambitiøs rytter i Tyskland.

Salget af hesten er formidlet af Susanne Barnow /Århus og dette har været en ganske kort fornøjelse. Efter kun 4 uger er den brune Grand Prix hest nu vellykket formidlet.

– Jeg ønsker den nye ejer al held og lykke med Cops – han har købt en sand jernhest, der  ufortrødent vil bære ham til verdens ende, understreger Michelle Moeslund, der selv har stået for at uddanne Mellemhaves Copperfield e. Bøgelys Camaro/Frühling (opdr. Poul Jahns). Hun har ejet hesten siden den var blot 4 år gammel.  ”